This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Snak på livet løsBestil et signeret eksemplar af bogen til dig selv eller din nærmeste. Du får særlig rabat, når du bestiller bogen i shoppen her.
Snak på livet løs
Du har nu mulighed for at købe bogen med en personlig hilsen fra Stine Buje. Bogen har fået den mest rørende feedback fra læserne. Bogen er blevet indstillet til flere priser, siden den udkom på TURBINE forlaget i 2015.
I bogen “Snak på livet løs” får du 15 konkrete idéer til at skabe rum for samtaler med dine nærmeste. Målet er at motivere og inspirere dig til at få sagt det, det tæller, mens du har muligheden for det. Du møder en række pårørende, som deler ud af deres samtaleerfaringer og giver deres bedste råd videre. Bogen kan bruges uanset om du skal tage afsked med din nærmeste eller blot ønsker at tage hul på nære samtaler.
Køb bogen
Du får særlig rabat, når du bestiller bogen direkte fra Stine Buje. Portoen er 50 kroner, uanset om du bestiller en eller flere bøger.
1 bog koster 150 kr. (normalpris er 250 kr.)
2 bøger koster 250 kr. (normalpris er 500 kr.)
Overfør beløbet + porto via MobilePay på 212299. Husk at skrive din adresse og dit telefonnummer sammen med overførslen.
Stine Buje hjælper andre via sin fine bog "Snak på livet løs" og bryder med nogle af de tungeste tabuer herhjemme. Tak, fordi du tør det og tak fordi du gør det.
Efter at have læst ”Snak på livet løs” fik jeg mod til at lave en video med min far, som er erklæret terminal. Det var sådan en god oplevelse, at min far selv vendte tilbage med lyst til at lave en video mere. Det er en fin bog, du har skrevet.
De sidste to timer har jeg læst din bog "Snak på livet løs" fra start til slut. Og jeg vil sige dig tak for at have skrevet den. Jeg håber, at den nu kan give mig modet til at snakke med min mor om alle de vigtige ting, som jeg ved, vi begge vil føle os mere frie af. Ved at læse din bog forstår jeg nu, hvor vigtigt det hele er. Tak.
Alt er kaos, når en person tæt på skal dø. Derfor har man brug for at kunne tage nogle gode idéer ned fra hylden til at håndtere den sidste tid. Hvor ville jeg ønske, at vi havde haft "Snak på livet løs", da jeg var pårørende. Det ville have gjort alting meget lettere. Der er så meget berøringsangst og så mange forkerte hensyn, som hindrer den gode snak.
Stine Buje inspirerer i "Snak på livet løs" ved at give konkrete idéer til, hvordan vi kan nå at få de sidste vigtige svære samtaler med den døende. Fordi bogen har fokus på idéer, skabeloner og forslag til de svære samtaler til afskeden, bliver den ikke en personlig beretning. Det er ikke målet, og det er bogens og Bujes styrke. Vi får hjælp i form af handlemuligheder, når vi står afmægtige foran at skulle miste en nærtstående.