Stine Buje

Podcast
Jeg producerer og medvirker i flere podcastserier og radioprogrammer om livet, døden og de svære samtaler.

Når døden os skiller

Den er det eneste sikre ved livet. Alligevel kan døden være svær at forholde sig til. I podcastserien “Når døden os skiller” taler jeg med gæster, der på forskellige måder beskæftiger sig med døden. Målet er at aftabuisere døden og klæde lytterne på til at fortsætte samtalen i deres eget liv.

I podcastserien medvirker blandt andet Søren Huss, Kira Skov, Jacob Birkler, Mai-Britt Guldin, Sandie Westh, Lotte Mørk og Esben Dalgaard.

Podcastserien bliver udgivet af Landsforeningen Liv&Død.

Lyt til podcastserien

Om lidt bli'r her stille

I podcastserien undersøger jeg sammen med Ayoe Ramati, hvordan vi som mennesker kan leve fuldt og helt, mens vi er her. De medvirkende gør os klogere på, hvordan man bryder med rammerne, gør op med normerne og finder sin egen vej i livet.

I podcastserien medvirker blandt andet Lisbeth Zornig, Lotus Turéll, Anja Ringgren Lovén, Julia Lahme, Jesper Westmark, Maj My Humaidan,  Karen Pallisgaard og Anne Mette Kirk.

Podcastserien bliver udgivet af Podimo.

Lyt til podcastserien

Skal far dø?

Sorgen, frygten og livet med en far, der er uhelbredeligt syg

Skuespiller Esben Dalgaard er uhelbredeligt syg med kræft. I podcasten taler jeg med hans døtre om, hvordan det er at leve med en syg far. For hvordan lever man som 11- og 18-årige døtre med den viden? Hvordan kommer sorgen, angsten og uvisheden til udtryk? Hvad gør man som søstre for at støtte hinanden?

Podcasten bliver udgivet af Mofibo.

Lyt til episoden

Stines søndag

Stine Buje, forfatter

Jeg medvirker i radioprogrammet Stines Søndag, hvor Benedikte Granvig interviewer mig om mit arbejde med de vigtige samtaler. Både dem, der foregår med vores nærmeste, og dem med mennesker, hvis liv, kan lære os andre noget.

Lyt til episoden her

Enhed

Meningsfulde samtaler, nærvær og fiksekultur

Sammen med Noell dykker jeg ned i de meningsfulde samtaler. Jeg fortæller, hvilke komponenter der bør være til stede for, at vi kan indgå i en dyb samtale med andre mennesker. Desuden taler vi om, hvorfor og hvordan fikse-kulturen og andre tilstande står i vejen for, at vi kan gå ind i dybe samtaler.

Lyt til episoden

Mind your life podcast

Der er meget liv i døden

Jeg taler med Karen Pallisgaard om, hvordan livets afslutning kan håndteres værdigt og smukt. Om hvordan vi kan lære noget af døende og dermed leve vores liv mere fuldt og helt. Døden kan nemlig give smukke og forløsende samtaler om det nære, for der er mange smukke følelser på spil og meget liv på spil i mødet med døden.

Lyt til episoden

Døden har en årsag

Når døden er et arbejde

Jeg taler med komiker Ane Høgsberg om, hvordan man arbejder med så følsomt et emne og hvad kan det give, at høre om andres tanker om deres eget endeligt.

Lyt til episoden

Vores mentale sundhed

Om hvad vi kan bruge døden til, mens vi lever

I podcasten stiller jeg sammen med Lea Hellmann Midtgaard og gymnasierektor Poul Rasmussen skarpt på, hvad vi mon bør huske, mens vi er her.

AK 24syv

Den gode afsked

I samtale med Mikkel Clausen giver jeg gode råd til pårørende, der skal miste deres nærmeste. Hvordan får man det bedste ud af den sidste tid? Hvordan tager man hul på de svære samtaler? Hvad betyder den gode afsked for sorgen?

Lyt til programmet
Tak fordi I skaber rum til at dele og tale om så meningsfulde indsigter om livet i alle aspekter. Jeres podcast er blevet mit sted med velvære i hverdagen.
Alexandra Cecilie
Jeg lyttede til podcasten for første gang i dag, og jeg må bare sige jer et kæmpe tak fra hjertet Jeg fik præcis de beskeder, jeg havde brug for. Jeg blev meget inspireret og jeres podcast har uden tvivl sat noget vigtigt i gang i mit liv.
Kristina Favn
Elsker jeres podcast. Det er altid højdepunktet på min dag, når et nyt afsnit kommer ud.
Stine Buje
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.